Sådan laver du en sund is | Opskrift på hjemmelavet is
12.Jun.2021Endelig kan man mærke solens varme stråler igen – og noget af det bedste ved sommeren, må nok være en iskold is til at sætte svedperlerne på pause.
Sund is: Opskrift på hjemmelavet is
I sommervarmen er det godt at tænke over, hvilke gode næringsstoffer som kroppen har brug for, for at klare sig bedst igennem dagen. I stedet for sukkerholdige flødeis, får du her et par geniale alternativer til lækre ispinde, som du nemt selv kan lave.
Hjemmelavet is: Banan ispinde
Til denne opskrift skal du bruge: Modne bananer, mørk chokolade og peanutbutter samt hakkede mandler eller peanuts til topping.
Sådan gør du: Først skal du skrælle bananerne og skære dem igennem på langs. Dernæst smøre peanutbutter imellem dem og lukke bananen sammen igen. Derefter skal man overtrække bananerne med varm chokolade, drysse topping på, fryse dem – og voila! Så er der lækre og sunde banan is.
Hjemmelavet is: Smoothie ispinde
Til denne opskrift skal du bruge: Din favorit smoothie, som du plejer at lave derhjemme.
Sådan gør du: Hæld din favorit smoothie-blanding i isforme og dernæst i fryseren. Det er den perfekte måde at få dækket mange af de nødvendige vitaminer samtidig med at du får stilnet is trangen.
Hjemmelavet is: Vandmelon ispinde
Hvis du er vild med vandmelon og har brug for noget hurtigt, så kan du nemt skære en vandmelon ud i trekanter, stikke en ispind i og fryse dem.
God fornøjelse!