Sunde bær: Sprængfyldte med vitaminer og mineraler
06.Aug.2022Bær er en god og sund kilde til forskellige vitaminer og mineraler, og særligt i sommertiden hitter de i Danmark – med sæsonstart allerede i juni.
Inspiration til måder at bruge sunde bær på
De mest populære bær, såsom jordbær, blåbær og hindbær, indeholder blandet andet C-vitamin og folat. Begge vitaminer bidrager til at vedligeholde et normalt immunforsvar og til at mindske træthed og udmattelse.
En god måde at starte dagen på er derfor med en bær-smoothie (og bare rolig, den kan laves året rundt, du bruger bare frosne bær, når dit yndlingsbær er ude af sæson). Men bær kan bruges i mange andre sammenhænge.
Her får I et par bud på gode retter, der indeholder sunde bær.
I smoothien:
Som sagt er en smoothie med bær en perfekt måde at indtage vitaminer lige fra morgenstunden. Du kan både lave det i glas eller som en smoothiebowl. Ved smoothiebowl skal man bare sørge for, at den er blendet ekstra tyk og toppet med hjemmelavet granola eller friske bær. Husk, at man i sin smoothie altid kan bruge frosne bær, sammen med banan, mælk, appelsinsaft og eventuelt lidt vaniljesukker – hvis du har en sød tand.
Bær i salaten:
De grønne salater bliver lige en tand mere særlige (og mere smagfulde), hvis de tilsættes lidt frisk frugt om sommeren. En simpel opskrift er friske grønne salatblade vendt i vinaigrette, som toppes med blåbær og/eller hindbær, feta og mandler. Det er en kombination, der både inkluderer det søde og salte, og cremede og sprøde elementer. Mums!
I tærten:
En både hyggelig og idyllisk sommeraktivitet er jo at plukke bær! Så find et sted, hvor du kan plukke hindbær, brombær og jordbær og tag dem med i køkkenet, når du skal bage.
Her kan du blot bruge en mørdej som bund og ca. 200 g hindbær, 200 g brombær og 200 g stikkelsbær, 1 vaniljestang, 100 g rørsukker, saft + skal fra 1 citron og 2-3 spsk. jævning til fyldet, samt en lækker crumble til topping. Frugttærte er jo ikke hverdagskost, men hvis der en gang imellem skal en smule dessert på bordet, er denne ikke den mest syndige af slagsen – hvis bærrene er godt solmodne og søde i smagen kan du sagtens holde lidt igen med at tilsætte ekstra rørsukker i kagen. Den nydes allerbedst i solen og med lidt cremefraiche til.
Og derudover er bær jo fantastiske som en snack i sin rå form.