Udendørs træning: Træn udendørs i det gode vejr
05.Nov.2022Udendørs træning er både sjovt og udfordrende. Uanset om vejret. Flere steder i Danmark kan manfinde gode spots, som står til fri benyttelse. Eksempelvis skovområder, legepladser, stranden eller forskelligesteder rundt i byen. Det kan nogle gange frigive meget mere energi, hvis man kan mærke den friske luft og solen på ens kinder.
Vi har samlet nogle gode øvelser til udendørs træning, som både kan laves med og uden træningsudstyr. Uanset om det er i skoven, på stranden –eller i baghaven.
1, 2, 3 –let’s get to work!
Udendørs trænings øvelser til hele kroppen
Du bestemmer selv hvor mange gentagelser, du laver, men du kan fx køre hele programmet med 10 af hver øvelse og gentage i 3 runder – så har du muligvis fået ømme muskler og sved på panden! Du behøver ikke engang have udendørs træningsudstyr!
Styrkeøvelser til overkroppen:
• Armhævning i gren eller metalstang. Udfordringen i denne øvelse er, at du skal kunne have mulighed for et solidt greb. Hvis du ikke har mulighed for dette, så kan du også vælge at lave armbøjninger liggende.
• Armbøjning fra liggende position. Find en gren, metalstang eller andet, som er hævet godt fra jorden, så du kan ligge nedenunder. Så hiver du dit brystop til stangen ved at holde med håndfladerne ind mod dig selv.
• Klassisk løft af genstand. Find en træstamme, en tung sten eller brug din håndvægt. Løft genstanden op overhovedet, så du kan mærke det i dine skuldre.
Styrkeøvelser til underkroppen:
• Lunges med spark. Find en stigning i form af en bakke, hvis det er muligt. Det kan også sagtens fungere på flad grund eller i sand. Vælg en afstand og gå lunges derned, hvor du sparker bagud med bagerste ben efter hvert skridt.
• Frøhop. Hvis du har en bænk i nærheden, en stor træstamme eller andet, så brug den til at hoppe på. Hop op og ned (som en frø) – men tænk på at spænde i balderne, så du praktisk talt laver jumping squats.
• Squats med burpee. Den er hård, men det nytter! Udfør en squat og læg dig herefter fladt på maven, stræk armene over hovedet og rejs dig op igen i et hop.
Core træning:
• Planke. Hvis du skal udfordre dig selv, så find en træstamme eller andet, som sætter din balance på prøve, når du tager 1 minut i planken.
• Sideplanke. Det samme gælder her, men nu skal du finde endnu mere balance frem, da dette skal gøres både på højre og venstre arm. Hvis det bliver for svært, kan man også sætte et knæ i jorden for at bedre kunne balancere.
• Mavebøjninger med benstræk. Du kender en klassisk mavebøjning, men når du har taget en bøjning med fødderne i jorden, så stræk benene ud og saml dem igen, inden du snupper endnu en mavebøjning.
Rigtig god fornøjelse med udendørstræningen!