Udendørs træning: træn udendørs i det gode vejr 
Udendørs træning: træn udendørs i det gode vejr 
Vitaminer

Udendørs træning: træn udendørs i det gode vejr 

06.Aug.2022

Groft sagt så behøver man jo faktisk ikke et fitnesscenter, så længe vejret holder tørt! Flere steder i Danmark kan man finde gode spots, som står til gratis og fri benyttelse. Eksempelvis skovområder, legepladser, stranden eller forskellige steder rundt i byen. Det kan nogle gange frigive meget mere energi, hvis man kan mærke den friske luft og solen på ens kinder.

Udendørs træning – de bedste øvelser i naturen!

Vi har samlet lidt yndlingsøvelser til udendørs træning, som både kan laves med og uden træningsudstyr.

1, 2, 3 – let’s get to work.

Udendørs trænings øvelser til hele kroppen

 

Du bestemmer selv hvor mange gentagelser, du laver, men du kan f.eks. køre hele programmet med 10 af hver øvelse og gentage i 10 runder – så er der altså garanteret ømme muller og sved på panden! Du behøver ikke engang have udendørs træningsudstyr!

Styrkeøvelser til overkroppen: 
– Armbøjning i gren eller metalstang.
Udfordringen i denne øvelse er, at du skal kunne have mulighed for et solidt greb. Hvis du ikke har mulighed for dette, så kan du også vælge at lave armbøjninger liggende.

– Armhævning fra liggende position. 
Find en gren, metalstang eller andet, som er hævet godt fra jorden, så du kan ligge nedenunder. Så hiver du dit bryst op til stangen ved at holde med håndfladerne ind mod dig selv. 

– Klassisk løft af genstand.
Find en træstamme, en tung sten eller brug din håndvægt. Løft genstanden op over hovedet, så du kan mærke det i dine skuldre. Men af erfaring, så hold øje med kryb under de store sten – de kan falde ned i hovedet, hvis der gemmer sig nogle.

Styrkeøvelser til underkroppen:
– Lunges med spark.
Find en stigning i form af en bakke, hvis det er muligt. Det kan også sagtens fungere på flad grund eller i sand. Vælg en afstand og gå lunges, hvor du sparker bagud med bagerste ben efter hvert skridt. 

– Frøhop.
Hvis du har en bænk i nærheden, en stor træstamme eller andet, så brug den til at hoppe på. Hop op og ned (som en frø), og husk at spænde i balderne!

– Squats med burpee.
Denne her er hård, men nøj, hvor det nytter! Udfør en squat og læg dig herefter fladt på maven, stræk armene over hovedet og rejs dig op igen i et hop. 

Core træning: 
– Planke på stammen.
Hvis du skal udfordre dig selv, så find en træstamme eller andet, som sætter din balance på prøve, når du tager 1 minut i planken. 

– Sideplanke på stammen.
Det samme gælder her, men nu skal du finde endnu mere balance frem, da dette skal gøres både på højre og venstre arm. Hvis det bliver for svært, kan man også sætte et knæ i jorden for bedre at kunne balancere. 

– Mavebøjninger med benstræk.
Du kender en klassisk mavebøjning, men når du har taget en bøjning med fødderne i jorden, så stræk benene ud og saml dem igen inden, at du snupper endnu en mavebøjning. 

Rigtig god fornøjelse med udendørstræningen!