Fol­syre (B9-vita­min)

– fakta og trygge anbefalinger

B9 vitamin

Bliv klogere på Folsyre (B9-vitamin)

Folsyre eller B9-vitamin er et vandopløseligt vitamin, som spiller en rolle i celledelingsprocessen. Folsyre er især vigtig for gravide og kvinder, der planlægger graviditet, da det bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde.

Supplerende indtag af folsyre øger folatstatus hos moderen. En lav folatstatus hos moderen er en risikofaktor i forhold til udvikling af neuralrørsdefekter hos det voksende foster. Anbefalet daglig dosis til gravide er 400 µg

Følg altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtag af folsyre.

Fakta om Fol­syre (B9-vita­mi­ner)

● Folsyre kaldes også for B9-vitamin

● Det er et vandopløseligt B-vitamin.

● Folsyre har særlig betydning i forbindelse med graviditet.

● Findes naturligt i grønne grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter.

● Anbefalet daglig tilførsel afhænger af alder og livsfase.

Hvad er folsyre (B9-vitamin)?

Folsyre også kaldet vitamin B9 eller folat, er et essentielt vitamin, som kroppen ikke selv kan danne i tilstrækkelig mængde. De skal derfor tilføres gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre spiller en rolle i celledelingsprocessen og til vævsvæksten hos den gravide kvinde. Folsyre har særlig betydning fra man planlægger at blive gravid til 12 uger ind i graviditeten. Læs mere om anbefalinger til folsyre og graviditet hos Fødevarestyrelsen.

Folsyre findes både naturligt som folat i fødevarer og som syntetisk folsyre i kosttilskud. En varieret kost dækker behovet for de fleste, men i særlige livsfaser som graviditet anbefales tilskud.

Hvad bruger kroppen folsyre til?

Folsyre bidrager til flere funktioner i kroppen, især i forbindelse med celledeling. Behovet er særligt stort i forbindelse med graviditet.

Folsyre bidrager til celledeling og bloddannelse

Folsyre spiller en central rolle i kroppens celledelingsproces og bidrager samtidig til normal bloddannelse. Disse funktioner er særligt vigtige under graviditet, hvor behovet for folsyre øges, fordi både celledeling og dannelsen af nye blodlegemer er afgørende for fostrets udvikling og den gravides sundhed.

Folsyre bidrager til fostrets udvikling

Under graviditet har folsyre betydning for forebyggelse af misdannelser af barnets hjerne og rygmarv. Folsyre spiller også en vigtig rolle, når barnets centralnervesystem bliver udviklet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et dagligt tilskud til gravide og kvinder, der planlægger graviditet på 400 µg.

Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost til gravide.

Hvor fin­des fol­syre i kosten?

Folsyre findes i grønne grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. En varieret kost med mange grøntsager og fuldkornsprodukter kan dække folsyre behovet for de fleste, med undtagelse af gravide, der skal tage et tilskud på 400 µg.

Sunhedsstyrelsen anbefaler

De bedste kilder til folsyre er mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål samt bælgfrugter som linser og bønner. Fuldkornsprodukter, avokado og citrusfrugter bidrager også til indtaget. Indholdet af folsyre i maden kan dog nedsættes ved tilberedning og opbevaring, da vitaminet er følsomt over for varme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud til særlige grupper. En varieret kost er fortsat det bedste udgangspunkt for de fleste. Læs mere i Sundhedsstyrelsens informationsmateriale om folsyre.

Fødevarer med et indhold af B9-vitaminer (folsyre)

Spinat

Broccoli

Grønkål

Bønner

Linser

Kornprodukter

Æg

Nødder

Hvornår kan tilskud af folsyre være relevant?

Et tilskud af folsyre anbefales især til kvinder, der planlægger graviditet samt under graviditeten, da behovet for folsyre er øget i disse perioder.

For gravide, personer der spiser en ensidig kost eller ældre og småtspisende kan et tilskud også være relevant. Det er vigtigt at følge de officielle anbefalinger og ikke tage større doser end anbefalet, medmindre det er aftalt med sundhedspersonale. Se de aktuelle anbefalinger hos Sundhedsstyrelsen.

Tilskud ved øget behov

Ud over gravide kan ældre, småtspisende eller personer der indtager en ensidig kost have behov for tilskud. Kontakt altid sundhedspersonale, hvis du er i tvivl om dit behov.

For dig, der er gravid

Hvis du er gravid eller planlægger graviditet, har du et særligt behov for folsyre. Folsyre er et B-vitamin, som forebygger misdannelser af barnets hjerne og rygmarv. Folsyre spiller en vigtig rolle, når barnets centralnervesystem bliver udviklet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager 400 mikrogram (µg) folsyre hver dag i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet, fra du tænker på at blive gravid og 12 uger ind i graviditeten.

Folsyre og graviditet

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager 400 mikrogram folsyre dagligt fra du planlægger graviditet og frem til 12. graviditetsuge. Folsyre mindsker risikoen for neuralrørsdefekter hos fosteret. Neuralrørsdefekter hos fosteret opstår typisk tidligt i graviditeten, og derfor anbefales et tilskud af folsyre fra man påtænker graviditet til 12 uger ind i graviditeten. Da det kan være svært at få nok folsyre gennem kosten alene, anbefales et tilskud i denne periode på 400 µg.

Tilskud kan ikke erstatte en varieret kost, men fungerer som supplement til at opnå det anbefalede indtag.

Ved spørgsmål om tilskud eller dosering anbefales det at kontakte apoteket eller sundhedspersonale.

Har du spørgsmål om folsyre (B9-vitamin)?

Har du brug for mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål til vores produkter.

Ved faglige spørgsmål eller behov for personlig vejledning anbefaler vi, at du kontakter apoteket eller andet relevant sundhedspersonale.