Hvorfor skal gravide have folsyre?
Hvorfor skal gravide have folsyre?
VIDEN OM VITAMINER

Hvorfor skal gravide have folsyre?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at begynde at tage folsyre som kosttilskud, allerede fra du planlægger at blive gravid og 12 uger ind i graviditeten. Du kan fx starte med at tage folsyre, når du/I stopper med at bruge prævention

Hvad er folsyre?
Folat (folsyre) er et vandopløseligt B-vitamin. Gode kilder til folsyre er bl.a. broccoli, rå blomkål og asparges samt spinat. Selvom du spiser disse madvarer daglig, er det alligevel svært at få den tilstrækkelige mængde folsyre i kosten. Derfor anbefales alle, der planlægger at blive gravide, at tage folsyre som kosttilskud.

 

Hvorfor skal gravide tage folsyre?
På 22-29. dagen efter befrugtningen lukkes fostrets neuralrør, og senere udvikler det sig til hjernen og rygmarven. I denne proces spiller folsyre en vigtig rolle. Hvis neuralrøret ikke lukker sig, fører det til en medfødt misdannelse. Nogle kan være kosmetiske, andre er mere alvorlige misdannelser.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forekommer der hvert år ca. 50 tilfælde af neuralrørsdefekt ud af omkring 60.000 fødsler. Risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt er meget lille, men muligheden for at forebygge det er let ved at tage et kosttilskud. Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage 400 mikrogram folsyre som kosttilskud dagligt. Men ifølge Sundhedsstyrelsen følges denne anbefaling kun af omkring 20% af de kvinder i Danmark, som planlægger deres graviditet.

 

Kosttilskud med 400 mikrogram folsyre
På apoteket kan du købe APOVIT® Folsyre med 400 mikrogram (µg) folsyre. Du kan også vælge APOVIT® Gravid multi, der ud over 400 mikrogram (µg) folsyre, også indeholder en række andre vitaminer og mineraler; bla. D-vitamin, som myndighederne også anbefaler til gravide.

Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret kost.

KILDER:
Sundhedsstyrelsen
Fødevarestyrelsen

Folsyre

Folsyre (folat) bidrager til normal vævsvækst hos gravide

100 tabletter

Gravid multi

Til dig der er gravid eller planlægger at blive det

100 tabletter