Overgangsalder

I overgangsalderen kan nedsat østrogenniveau og andre hormonsvingninger forårsage forandringer i kvindens krop. Disse ændringer, sammen med den naturlige aldringsproces, kan for nogle være ubehagelige og forstyrrende. Måske det bliver lidt nemmere, hvis du har en bedre forståelse af, hvad der sker.  

Hedeture i overgangsalderen

Op til 50 % af alle kvinder oplever hedeture i overgangsalderen, og det er det mest almindelige tegn på overgangsalderen. En hedetur er en pludselig følelse af varme i overkroppen – den er ofte mest intens i ansigtet, på halsen og på brystet. Hos nogle kvinder bliver huden rød og pulsen stiger. En hedetur kan også få dig til at svede. 

Nogle kvinder bemærker næsten ikke hedeture, mens andre har lange og intense hedeture, som er meget ubehagelige og forstyrrer dagligdagen. Hyppigheden af hedeturene kan også variere fra kvinde til kvinde og fra periode til periode. Nogle kvinder får hedeture dagligt; nogle endda mange gange hver dag, mens andre kun får dem ugentligt eller månedligt.  

Visse føde- og drikkevarer kan påvirke intensiteten og hyppigheden af hedeture. For eksempel kan koffein, alkohol og krydret mad fremkalde dem. Mange kvinder oplever hedeture, når de sover, hvilket kan medføre søvnmangel og dårlig søvnkvalitet, som kan påvirke kvindens energi negativt i løbet af dagen. 

Lavere søvnkvalitet

Ændret søvnmønster er et andet almindeligt tegn på overgangsalderen. En hede- eller svedetur, hvor man er badet i sved, kan vække os om natten. Nogle må endda stå op for at skifte sengetøj midt om natten, hvilket i sig selv er forstyrrende. Den øgede kropsvarme kan gøre det svært at falde i søvn igen. Hvis man ofte bliver afbrudt i sin søvn eller ligger og ikke kan falde i søvn igen, kan det til søvnunderskud, så man føler sig træt om dagen, og for nogle kan det påvirke dagligdagen negativt.

Irritabilitet

I overgangsalderen oplever mange kvinder perioder med lavt energiniveau. Dette kan også være et direkte resultat af reduceret østrogen.

Østrogen øger produktionen af humørhormonet serotonin. Når østrogenniveauet falder, gør serotoninniveauet det også, hvilket, især i kombination med de andre almindelige tegn på overgangsalderen, kan gøre os mere irritable.

FAQ

Hvad er de mest almindelige tegn på overgangsalder?
  • Hedeture
  • Lavere sønvkvalitet
  • Irritabilitet
Hvad er de første tegn på overgangsalder?

Det første tegn på overgangsalder er normalt en ændring i det normale menstruationsmønster – usædvanligt lette eller kraftige menstruationer. Frekvensen kan også blive påvirket. Du kan få dem hver 2. eller 3. uge eller springe et par måneder over. 

Hvad er gennemsnitsalderen, hvor en kvinde holder op med at menstruere?

Gennemsnitsalderen for, hvornår kvinder i Danmark holder op med at menstruere, er 51 år. 

Hvordan føles træthed i forbindelse med overgangsalderen?

Træthed i forbindelse med overgangsalderen kan føles som udmattelse – en følelse af at være drænet, uden energi eller motivation, hvilket skyldes mangel på søvn kombineret med irritabilitet. Træthed i overgangsalderen kan for nogle påvirke din livskvalitet og dit velbefindende.

Hvordan kan jeg sove bedre i overgangsalderen?
  • Følg en regelmæssig søvnplan 
  • Undlad at tage en lur sent om eftermiddagen eller om aftenen 
  • Skab en hyggelig sengetidsrutine 
  • Undlad at se TV eller bruge enheder i soveværelset 
  • Hold en behagelig temperatur i soveværelset 
  • Dyrk regelmæssig motion 
  • Undgå store måltider og koffein tæt på sengetid 
  • Husk, at alkohol ikke hjælper dig med at sove 

Nye­ste ind­læg

31. marts 2025

Myndighederne anbefaler, at børn fra 4-10 år dagligt får 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen, men i gennemsnit får kun hvert 3. barn nok af det grønne. For at dække det daglige behov skal de nemlig spise to hele frugter og to hele grøntsager hver eneste dag. Større børn anbefales at spise 600 gram frugt og grønt.

Læs mere Har børn brug for vita­mi­ner, hvis de kun spi­ser det, de kan lide?
31. marts 2025

Knoglerne består af både kalk og kollagen. Kollagen giver elasticitet, og kalk giver den styrke, som er så vital for dine knogler og dermed dit bevægeapparat. Jo stærkere dit skelet er, jo mere solidt er det

Læs mere Hvor­for er kalk så vig­tigt for dine knog­ler hele livet?
31. marts 2025

En kvindes overgangsalder indtræder som regel, når hun er 45-55 år. Det mest konkrete tegn på, at du er gået i overgangsalderen er, at du ikke længere får menstruation, og nogle kvinder kan opleve store forandringer i deres krop

Læs mere Sva­gere knog­ler efter over­gangs­al­de­ren?
31. marts 2025

Kalk er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling. Knoglevævet er nemlig levende, og det bliver konstant skiftet ud ved at gammelt væv bliver nedbrudt, mens nyt bliver dannet.

Læs mere Ved du, hvor afhæn­gige børns knog­ler er af kalk?