6 om dagen – hvad menes der med det?
6 om dagen – hvad menes der med det?

6 om dagen – hvad menes der med det?

08.Nov.2021

"6 om dagen" – slogannet betyder, at vi skal huske at spise seks stykker frugt og grønt om dagen, svarende til 600 gram. Frugt og grøntsager er nemlig en god kilde til forskellige vitaminer og mineraler – og så fås de 6 jo endda i så mange forskellige afskygninger

"grøntsager fra frost og dåse tæller også med i de 6 om dagen"

Vidste du, at en juice til morgenmad, fyldt med en masse forskellige frugter og grøntsager – som jo er en dejlig nem måde at få vitaminer og mineraler – faktisk kun tæller for én af de seks om dagen, uanset hvor mange glas, man drikker om dagen? Pokkers. Og vidste du, at selvom de er lækre og nemme at bruge i madlavningen tæller kartofler, svampe og nødder altså heller ikke med i de 6?

 

Men det gør grøntsager fra frost og dåse (og naturligvis friske grøntsager) heldigvis, så hvis du er en sucker for dåsemajs eller hellere tyer til frossen spinat frem for det friske til tærten, fordi det er billigere – så frygt ej! Det tæller også med i de ‘6 om dagen’.

 

Det er en god idé at mikse lidt forskellige frugter og grøntsager fra dag til dag, da de jo indeholder forskellige vitaminer og mineraler. Vi har her samlet en lille oversigt over mange familiers tre favorit grøntsager og frugter – og hvad de indeholder af vitaminer og mineraler.

 

Grøntsager

– Avocado: B6-vitamin, pantothensyre og folat
– Gulerødder: A-vitamin
– Spinat: A-, B2-, B6-, C-, E- og K-vitamin, folat, calcium og jern

 

Frugter

– Bananer: Folat
– Jordbær (når de er i sæson): C- og K-vitamin og folat
– Kiwi: C-vitamin og folat

 

Se eventuelt mit blogindlæg ‘A-, B-, C-, D-, E-, K-vitamin – en sund hverdag’, hvor jeg har samlet en hel oversigt over, hvad de forskellige vitaminer og mineraler gør for kroppen.